Danmark: Varemærkebrug af ØRSTED er berettiget – familien Ørsted skal tåle brugen

Højesteret har fastslået, at familien med Ørsteds efternavn skal tåle og sameksistere med erhvervsmæssig brug af ØRSTED. Det fremgår af dommen, at energiselskabet har ret til at registrere og bruge flere varemærker, domæner og firmanavne, herunder eller bestående af ØRSTED.

Højesteret bekræfter, at den erhvervsmæssige anvendelse af ØRSTED el  er ikke en henvisning til familien, eller de 418 personer med Ørsted som efternavn, men at den relevante offentlighed vil opfatte ØRSTED som en reference til den berømte videnskabsmand Hans Christian Ørsted (HC Ørsted). og vil ikke blive set som en henvisning til de 418 personer med Ørsted som efternavn.

HC Ørsted gik bort for mere end 170 år siden, og efterkommere af HC Ørsted eller hans bror har ingen ret til at forhindre registrering eller brug af navn og henvisning til HC Ørsted.

Retsgrundlaget § 14, stk. 4, i (tidligere) varemærkelov om, at slægtsnavne er udelukket som varemærker både af absolutte og relative grunde, medmindre navnet/varemærket henviser til en kendt afdød person. Retspraksis har fastslået, at den berømte afdøde person skal være gået bort for mindst to generationer (70 år) siden, for at varemærket kan passere til registrering.

Højesterets dom stadfæster Sø- og Handelsrettens afgørelse. Sø- og Handelsrettens afgørelse er omtalt i en tidligere blog.

Forud for Ørsted-dommen er navnelovens § 27 anvendt ved fortolkningen af ​​varemærkelovens § 14, stk. I en anden kendelse fra Højesteret, nemlig U 4/1984 H (Bogart) fra 1103, blev det udtrykkeligt anført, at navneloven kunne anvendes til at forhindre varemærkeregistrering og -brug. Der har således i årevis eksisteret et samspil mellem varemærkeloven og navneloven. Med den seneste afgørelse i Højesteret ser det dog ud som om, at Højesteret har ændret retspraksis og begrænset navnelovens anvendelighed, hvor varemærker/ navne bruges til kommercielle formål. Højesteret ser ud til at anlægge den tilgang, at det faktum, at et navn er et "sjældent navn", der bruges af op til 1984 personer, ikke er nok til at forhindre en varemærkeregistrering, idet den anser det for usandsynligt, at op til 2000 bærere af et bestemt "sjældent navn" vil have en følelse af fællesskab.

Højesteret bekræfter samtidig, at den praksis, Patent- og Varemærkestyrelsen (DKPTO) følger i forhold til varemærkelovens § 14, stk. 4, hvor DKPTO har ex officio afviste varemærker indeholdende meget sjældne navne (brugt af 30 personer eller derunder) synes at være en korrekt implementering af § 14, stk.

De, der er uenige i Højesterets afgørelse i Ørsted-sagen, kan trøste sig med, at afgørelsen er baseret på den tidligere varemærkelov (gældende før januar 2019). Men da ordlyden af ​​den relevante paragraf i varemærkeloven ikke har ændret sig, bør vi ikke få vores håb op.

Man kan kun håbe, at en af ​​dommerne fra Højesteret vil tage sig tid til at skrive en artikel, der giver et indblik i deres tanker, og forklarer begrundelsen for at afvise samspillet mellem varemærkeloven og navneloven.

_____________________________

For at sikre dig, at du ikke går glip af regelmæssige opdateringer fra Kluwer Trademark Blog, skal du abonnere link..