Dette indlæg diskuterer et andet tilfælde af foreløbige forbud pålagt af vores domstole på baggrund af problematiske rationale. Engang tilbage, jeg rapporteret om en foreløbig kendelse om forbud fra en enkelt dommer ved Madras High Court mod La Renon Healthcare Pvt. Ltd. og Stanford Labs Pvt. Ltd (de tiltalte). Uden at fortælle baggrunden i detaljer igen, blev ordren vedtaget i en igangværende patentkrænkelsestvist (dækket link. , link. for bloggen) omkring sagsøger nr. 2's (Kibow Biotech) patent på "Compositions For Augmenting Kidney Function" ved hjælp af et probiotisk Streptococcus Thermophilus (det probiotiske).
Ved at tilføje endnu en fjer til denne hat, bevilgede Division Bench-bænken ophold den 29. april 2021 på grund af det nævnte foreløbige forbud, idet den fastslog, at ordren "ikke ser ud til at være berettiget" (se pdf link.). Bemærk: Selvom der er en forsinkelse fra min side med at dække denne kendelse og mange undskyldninger for den, fortjener rettens begrundelse diskussion og er yderst relevant i retspraksis for både foreløbige påbud og afsnit 3(c). For at vende tilbage til kendelsen fandt retten, at sagsøgerne ikke var i stand til at opfylde præcedens at opnå midlertidig beskyttelse. Den tog også det forhold til efterretning, at de sagsøgte har solgt deres produkter siden det sidste årti, hvilket formentlig er før tilgængeligheden af sagsøgers produkt på markedet. Det er bemærkelsesværdigt, at selv enkeltdommerbænken anerkendte dette faktum i sin kendelse (se kendelsens paragraf 70-72 link.), (Uanset det gav den stadig påbuddet!). Af alle var den vigtigste bemærkning fra Division Bench om den "mangelfulde" metode fra Single Judge Bench til at fastslå eksistensen af en fumus boni juris (Se præmis 15 i kendelsen). Division Bench's begrundelse udspringer af, at det patenterede genstand i den foreliggende sag er et probiotikum, som i almindeligt sprogbrug ikke er andet end en mikroorganisme, og der kan derfor ikke gøres krav på eksklusivitet over dets opdagelse.
Uanset hvad gav retten en vis lettelse til sagsøgerne ved at bede de sagsøgte om at deponere et beløb på 3 crores og fremlægge en kontoudtog for de anfægtede produkter til retten for at fortsætte opholdet.
Vurdere kravet om fumus facie case i forhold til patenteret genstand
Division Bench-kendelsen fastslog, at tvistens genstand tiltrækker anvendelse af Afsnit 3 (c) og da der ikke kan foreligge et patentkrav på opdagelsen af en bakterie, kan der ikke påvises en umiddelbar sag i nærværende sag. For at sige det enkelt, hedder det i § 3(c), at der ikke kan være krav om eksklusivitet over blot en opdagelse af en levende ting, der forekommer i naturen, for eksempel opdagelsen af en naturligt forekommende bakterie. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at de bakteriestammer, som parterne anvender i den foreliggende sag, er forskellige. Mens de sagsøgte brugte DY205-stammen af bakterien, vedrører sagsøgernes påstand stammer af KB4, KB19 og KN25 af bakterien.
Ignoreret dette, fortsatte den enlige dommer med at udstede et foreløbigt forbud på grundlag af den begrundelse, at de 'forskellige' stammer var af den 'samme' bakterie. Den respekterede i stedet den indsats og forskning, som sagsøgerne har foretaget for at opdage den specifikke stamme af probiotika. I skarp kontrast til dette ræsonnement var afdelingsbænken uenig og mente, at denne metode, der blev vedtaget for at fastslå fumus boni case, var mangelfuld. Det afgjorde, at 'der kunne ikke have været krav om eksklusivitet på grund af opdagelsen af en bestemt bakterie, og der kunne aldrig have været noget krav om eksklusiviteten vedrørende streptococcus thermophilus.” Afdelingsbænken begrundede, at hvorvidt bakterien først blev opdaget af sagsøgerne, eller om sagsøgte har fulgt sagsøgernes opdagelse, begge er irrelevante faktorer ved vurderingen af, om sagsøgte har krænket sagsøgernes patent, da der ikke kunne have været en krav om eksklusivitet ved opdagelsen af en bestemt bakterie. (Bekendtgørelsens punkt 15)
Sidebemærkning: Et alternativt synspunkt blev fremført på bloggen, hvor jeg hævdede, at den foreliggende sag også kan tiltrække anvendelsen af afsnit 3(e). Læsere kan finde indlægget link..
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at hvor enkeltdommerbænken afviste argumenterne fremført af de sagsøgte som gentagne på grund af, at de tidligere blev fremsat for IPAB i tilbagekaldelsesmøderne og for High Court i den efterfølgende stævning, hørte afdelingsbænken dem på ny, uden nogen fordomme. Divisional Bench indskrænkede sig dog til at komme med yderligere indholdsmæssige bemærkninger til argumenternes berettigelse i den foreløbige fase.
Respekt for tiltaltes tilstedeværelse på markedet
Et andet vigtigt aspekt af kendelsen er den behørige hensyntagen til sagsøgtes tilstedeværelse på markedet og sagsøgernes forsinkelse med at fremsætte påstanden om krænkelse mod den. Det er relevant at bemærke, at retspraksis om foreløbig forbud specifikt forventer, at sagsøgeren beviser, at hvis forbuddet ikke vedtages, og sagsøgte ikke forhindres i at sælge sine produkter, vil sagsøgeren lide uoprettelig skade. Dette sammen med nødvendigheden af at etablere en fumus boni juris og bekvemmelighedsbalance til fordel for sagsøgeren udgør trefaktortesten for et foreløbigt forbud. I den foreliggende sag fokuserede afdelingsdommeren imidlertid på, at det i stedet var sagsøgte, der havde en stærk tilstedeværelse på markedet, før de patenterede produkter faktisk blev gjort tilgængelige på markedet. Retten bemærkede endvidere, at sagsøgerne ikke anmodede om et foreløbigt forbud, selv efter at IPAB havde stadfæstet den materielle del af patentet til deres fordel, men snarere indledte nærværende sag først, da de to sagsøgere gennemførte en licensaftale i 2018.
Jeg finder rettens ovennævnte begrundelse for at være uhyre interessant af to komplementære årsager - for det første, mens det er almindelig praksis, at en sagsøger i mellemliggende faser, især ex-parte-høringer, forsøger at skabe betænkeligheder over for sagsøgte ved at fremstille det som en forsvindende enhed (se stykket af Sandeep Rathod, der diskuterer dette link.), i den foreliggende sag har retten indtaget en modsat tilgang og har i stedet overvejet den stærke tilstedeværelse af tiltaltes produkt på markedet. Og for det andet fremmede det begrundelsen for at give udsættelse af det foreløbige forbud ved at bemærke, at sagsøgerne ikke var flittige fra deres side til at retsforfølge de tiltalte, selv efter at kendelser fra de tidligere retssager blev afgjort til fordel for førstnævnte. Derfor, mens retten ikke direkte brugte udtrykket, anvendte den tilsyneladende en variation af doktrinen om rene hænder i denne sag.
Et andet bemærkelsesværdigt aspekt af nærværende afgørelse er de sagsøgtes anvisning om et depositum. Swaraj og jeg drøftet sådanne sikkerhedsstillelser som et alternativt middel i stedet for ofte at udstede foreløbige påbud. Selvom påbuddet allerede blev vedtaget i den foreliggende sag og desværre brugte en "mangelfuld" metode, er det virkelig et syn for ømme øjne at se domstolene rent faktisk anvender retfærdighed i foreløbige retsmøder i stedet for blot at tilbyde mundrette ordene og udstede foreløbige påbud uden nogen berettiget grunde.
Relaterede sider
- 2021
- Konto
- Handling
- Aftale
- Alle
- Anvendelse
- april
- argumenter
- artikel
- tilgængelighed
- Bakterier
- biotek
- Blog
- kommer
- kommentarer
- fortsæt
- Ret
- Domstole
- forsinkelse
- detail
- DID
- opdaget
- opdagelse
- Bestride
- egenkapital
- forventer
- Fornavn
- Opfylde
- Generelt
- sundhedspleje
- Høj
- HTTPS
- IT
- Nøgle
- Labs
- Licens
- Making
- Marked
- tilbyde
- ordrer
- ordrer
- patent
- præsentere
- Produkt
- Produkter
- beskyttelse
- læsere
- årsager
- relief
- forskning
- sikkerhed
- Stage
- Stanford
- Statement
- Stater
- forblive
- Stammer
- prøve
- Specifikation
- WHO