Hvordan Zero Trust kan hjælpe med at forhindre databrud

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

Databrud opstår, når følsomme oplysninger, såsom finansielle data, personlige identiteter eller fortrolige forretningsoplysninger, tilgås og potentielt videregives til uautoriserede parter. Dette kan ske på grund af forskellige årsager såsom hacking, malware, menneskelige fejl eller svage sikkerhedsforanstaltninger.

konsekvenser af et databrud kan være væsentlig og vidtrækkende, herunder:

Økonomisk tab: Overtrådte organisationer kan pådrage sig direkte økonomiske tab, såsom omkostninger til at inddrive stjålne data, juridiske udgifter og betaling af bøder og erstatning.
Skade på omdømme: Databrud kan skade en organisations omdømme og troværdighed, hvilket fører til tab af kunder og forretning.
Juridiske konsekvenser: Organisationer kan blive genstand for retssager, såsom gruppesøgsmål, som følge af et databrud.
Driftsforstyrrelser: Et databrud kan forårsage driftsforstyrrelser, såsom nedetid i systemet, og behovet for it-ressourcer til at reagere på bruddet.
Tab af fortrolige oplysninger: Databrud kan resultere i tab af fortrolige forretningsoplysninger, såsom forretningshemmeligheder, og følsomme oplysninger, såsom sundhedsjournaler.
Krænkelse af privatlivets fred: Databrud kan resultere i en krænkelse af enkeltpersoners privatlivsrettigheder, da følsomme oplysninger afsløres uden deres samtykke.
Identitetstyveri: Brudte oplysninger, såsom cpr-numre, kreditkortnumre og andre personlige oplysninger, kan bruges til identitetstyveri og økonomisk bedrageri.

Almindelige typer af databrud

Der er flere almindelige typer af databrud, herunder:

Indtrængen fra eksterne angribere: Dette refererer til uautoriseret adgang til et computersystem eller netværk med den hensigt at stjæle følsomme oplysninger eller forstyrre driften. Hacking kan udføres af enkeltpersoner, organiserede kriminelle grupper eller statssponsorerede aktører.
Utilsigtet eksponering: Denne type databrud opstår, når følsomme oplysninger ved et uheld gøres offentligt tilgængelige på internettet, for eksempel gennem forkert konfigurerede servere eller usikret cloud-lagring.
Uautoriseret adgang: Dette refererer til uautoriseret adgang til et computersystem eller netværk af en person, der ikke er autoriseret til at gøre det. Dette kan ske gennem social engineering taktik, udnyttelse af sårbarheder eller ved at gætte eller knække adgangskoder.
Data på farten: Dette refererer til databrud, der opstår, mens data overføres mellem systemer, for eksempel gennem ukrypterede e-mails eller tyveri af bærbare computere eller andre mobile enheder.
Medarbejder fejl eller uagtsomhed: Denne type databrud opstår, når en medarbejder utilsigtet afslører følsom information gennem handlinger såsom at sende en e-mail til den forkerte modtager, miste en bærbar computer eller bortskaffe fortrolige dokumenter uden ordentlig makulering.
Insidertrusler: Denne type databrud opstår, når en medarbejder med autoriseret adgang til følsomme oplysninger bruger denne adgang til at stjæle dataene til personlig vinding.
Fysisk tyveri: Dette refererer til tyveri af fysiske enheder såsom bærbare computere, smartphones og backup-bånd, der indeholder følsomme oplysninger. Denne type brud kan opstå som følge af tyveri, indbrud eller tab af enheden.

Hvad er Zero-Trust Security?

Zero-trust-sikkerhed er en model, der antager, at al netværkstrafik, uanset om det er fra interne eller eksterne kilder, ikke er tillid til, indtil det modsatte er bevist. I en nul-tillid arkitektur, skal hver enhed, bruger og system være autentificeret og autoriseret før adgang til følsomme oplysninger.

Denne tilgang er med til at beskytte mod insidertrusler, databrud og andre sikkerhedshændelser ved at skabe flere sikkerhedslag og verificere troværdigheden af alle enheder på netværket.

Nul-tillid vs. traditionel sikkerhed

Zero-trust-sikkerhed adskiller sig fra traditionel sikkerhed på flere vigtige måder:

Antagelse om kompromis: Zero-trust-sikkerhed forudsætter, at al netværkstrafik, uanset om det er fra interne eller eksterne kilder, er upålidelige, indtil det modsatte er bevist, hvorimod traditionel sikkerhed ofte forudsætter, at intern trafik er troværdig.
Adgangskontrol: Zero trust security implementerer strenge adgangskontroller, såsom multi-factor authentication (MFA) og mikrosegmentering, for at begrænse den potentielle indvirkning af et sikkerhedsbrud, hvorimod traditionel sikkerhed kan være afhængig af perimeter-baserede firewalls og VPN'er til at sikre netværket.
Kontinuerlig overvågning: Zero-trust-sikkerhed involverer kontinuerlig overvågning af al netværkstrafik for at detektere og reagere på sikkerhedshændelser i realtid, hvorimod traditionel sikkerhed kan være afhængig af periodiske sikkerhedsscanninger og opdateringer.
Databeskyttelse: Zero-trust-sikkerhed bruger typisk kryptering til at beskytte følsomme oplysninger både under transport og i hvile, hvorimod traditionel sikkerhed kan være afhængig af fysiske sikkerhedskontroller for at beskytte følsomme data.

Sammenfattende er nul-tillid-sikkerhed en mere proaktiv og adaptiv tilgang til netværkssikkerhed, der antager, at al trafik ikke er tillid til og implementerer flere sikkerhedslag for at sikre beskyttelsen af følsomme oplysninger. Traditionel sikkerhed er på den anden side ofte afhængig af perimeterbaserede forsvar og antager, at intern trafik er troværdig.

Hvordan Zero Trust kan hjælpe med at forhindre databrud

Zero trust hjælper med at forhindre databrud ved at levere en omfattende sikkerhedstilgang, der antager, at alle aktører og enheder i et netværk er potentielt skadelige, selv dem inden for netværkets perimeter. Denne proaktive tilgang minimerer angrebsoverfladen ved at implementere flere vigtige sikkerhedsforanstaltninger, såsom:

Multi-faktor autentificering: Kræver, at brugere angiver flere former for identifikation, såsom adgangskoder og sikkerhedstokens, for at få adgang til følsomme data.
Mindst privilegeret adgang: Giver brugere kun det minimumsniveau af adgang, de behøver for at udføre deres job. Dette hjælper med at reducere risikoen for et brud ved at begrænse eksponeringen af følsomme data til uautoriserede brugere.
Kontinuerlig overvågning: Brug af overvågningsværktøjer i realtid til at opdage og reagere på mistænkelig aktivitet. Dette giver organisationer mulighed for hurtigt at identificere og reagere på potentielle brud, minimere skaden og beskytte følsomme data.
Mikrosegmentering: Opdeling af netværket i mindre, isolerede segmenter for at begrænse spredningen af et brud. Dette hjælper med at forhindre angriberen i at bevæge sig sideværts inden for netværket og få adgang til følsomme data.
Kryptering: Kryptering af følsomme data både i hvile og under transport, hvilket gør dem ulæselige for uautoriserede brugere, selvom de er i stand til at få adgang til dem.

Ved at implementere disse og andre nul-tillid sikkerhedsforanstaltninger kan organisationer minimere risikoen for et databrud og bedre beskytte følsomme data. Zero-trust tilgangen er især nyttig i nutidens trusselslandskab, hvor angreb er stadig mere sofistikerede og vedvarende, og hvor databrud kan have ødelæggende konsekvenser for organisationer og deres kunder.

Det er dog vigtigt at bemærke, at nul tillid ikke er en sølvkugleløsning. For at være virkelig effektiv skal den kombineres med andre sikkerhedsforanstaltninger, såsom regelmæssige sikkerhedsaudits, sårbarhedsscanning og træning i sikkerhedsbevidsthed for medarbejdere. Ved at vedtage en omfattende, proaktiv sikkerhedstilgang, der inkorporerer nul-tillid principper, kan organisationer minimere risikoen for et databrud og bedre beskytte følsomme data.

Konklusion

Som konklusion er nul-tillidssikkerhed en proaktiv og adaptiv tilgang til netværkssikkerhed, der kan hjælpe med at forhindre databrud og sikre beskyttelsen af følsomme oplysninger. Ved at implementere principper som mikrosegmentering hjælper nul-tillidssikkerhed organisationer med at minimere angrebsoverfladen og beskytte følsomme oplysninger mod cybertrusler.

Efterhånden som organisationer står over for stadig mere sofistikerede og vedvarende cybertrusler, bliver vedtagelsen af nul-tillid sikkerhedsprincipper og teknologier stadig vigtigere for at sikre sikkerheden og privatlivets fred for følsomme data.