HUB-IN-interviews | Talende institutioner for kollektiv handling

HUB-IN-interviews | Talende institutioner for kollektiv handling

Kildeknude: 1786662
HUB-IN-interviews: Fokus på finansieringsmodellerne for projekter i historiske byområder (HUA'er).

Nye muligheder dukker op, efterhånden som kulturarvsregenereringsfinansieringslandskabet udvikler sig. Når man ser på tidligere og nuværende projekter, kommer finansieringen overvejende fra klassiske offentlige og private finansieringskilder. Men som vi vil opdage, at crowdfunding og samfundsfinansiering i stigende grad bliver en del af finansieringsmixet.

HUB-IN Places tør eksperimentere med nye finansielle strukturer, der kombinerer traditionelle offentlige finansieringsstrømme med andre (private) finansieringskilder. I skabe nye finansielle strukturer, HUB-IN byer balancerer omhyggeligt potentielle skift i fordelingen af ​​magt og indflydelse, hvilket bidrager til deres bys inkluderende og bæredygtige udvikling.

Dagens ekspert: Tine De Moor fra Rotterdam School of Management – ​​Erasmus University
Tine de Moore - HUB-IN Interview

Tine De Moor – Professor Social Enterprise &
Institutioner for kollektiv handling, Erasmus Universitet
Rotterdam.

Rotterdam School of Management- Rotterdam School of Management primære fokus er på at udvikle virksomhedsledere med internationale karrierer, der kan blive en kraft for positiv forandring ved at føre deres innovative tankegang ind i en bæredygtig fremtid.

Hvad er institutioner for kollektiv indsats?

Institutioner for kollektiv indsats er organisationer dannet bottom-up af de umiddelbare interessenter, hvis mål er at arbejde sammen om at forfølge personlige (materielle) og samfundsmæssige interesser. Historisk set bliver institutioner for kollektiv aktion ved med at dukke op. Når der er et fælles behov, kan folk organisere sig for i fællesskab at arrangere det behov. Normalt er tilstrækkelighed et princip, deltagerne behøver eller tager ikke mere end nødvendigt. Ofte er der regler omkring tilstrækkelighedsprincippet. Overskud fordeles ud fra behov, ikke ønsker. Dette er principperne for almene.

Hvad er status quo i dag?

På dette stadium er det vigtigste at anerkende mangfoldigheden mellem initiativer og deres sammenhænge. Der er ikke én enkelt tilgang. Kooperativer tilbyder for eksempel forskellige måder at holde de sociale og økonomiske afkast i løkken. Inden for energiproduktion er sociale afkast normalt et biprodukt, der kommer på et senere tidspunkt. Mens i sundhedskooperativer er det sociale afkast mere relevant fra starten.

Hvordan kan institutioner for kollektiv handling muliggøre sunde forretningsmodeller inden for byfornyelse?

Det kan være en stor hjælp, hvis samfundet virkelig kan udnytte kulturarven. Der er et eksempel på en skolebygning, der blev brugt til undervisning om dagen og til workshops for lokale iværksættere om aftenen. Deleøkonomien er virkelig en god mulighed for at gøre forskellige forretningsmodeller mulige. Dette kræver en god opfindelse af de forskellige brugeres behov. Kan folk finde hinanden i de forskellige funktioner? Finansiering er ikke kun kollektiv kapital, men også at undgå omkostninger.

Hvad er udfordringerne?

At undervurdere de faktiske omkostninger ved at vedligeholde arv er en risiko. Borgerkollektiver skal lave realistiske planer. Embedsmænd bør tage hvert enkelt borgerkollektiv alvorligt. Men forvent også, at disse kollektiver tager fornyelsen af ​​arven alvorligt. Tillid er et nøglespørgsmål. Tror de offentlige institutioner og finansiører på fællesskabet? Og omvendt? Tjenestemænd er også borgere i sidste ende. Også de mest aktive borgere har en tendens til at være de mere privilegerede, regeringer bør sørge for, at fornyelse af kulturarv sker inklusivt.

Fokus : Institutioner for kollektive handlinger

Kollektiv indsats "består af alle lejligheder, hvor grupper af mennesker forpligter samlede ressourcer, herunder deres egen indsats, til fælles indsats" (Tilly og Tilly, 1981). Det er dog ikke usædvanligt, at medlemmer af disse organisationer også har været involveret i protestbevægelser, som for eksempel i mange by- og landoprør i de sene middelalderlige lavlande (se f.eks. det flamske slag ved Spurs (1302)), men mange flere eksempler kan findes.

Ud over at fastsætte regler til regulering af brugen af ​​ressourcer, er adgangen til institutionen normalt strengt reguleret. Mens kollektiv handling i bred forstand kan involvere store masser af anonyme individer, institutioner for kollektive søgsmål er kendetegnet ved eksklusivitet: kun dem, der opfylder visse betingelser, kan blive medlem.

Eksempler på institutioner for kollektive aktioner er Fælles, Gilder, Vandbrætter, Beguinages, Cooperatives.

kilde: www.collective-action.info

Tidsstempel:

Mere fra Crowd Funding Hub