Letlands forsvarsminister: Forsyningssikkerheden kan løse kriser

Letlands forsvarsminister: Forsyningssikkerheden kan løse kriser

Tidsstempel: 8. december 2022 kl. 5:50
Kildeknude: 1790584

Betydningen af ​​forsyningssikkerhed er en nødvendig forudsætning for at overvinde sikkerhedskriserne i det 21. århundrede. Forsyningssikkerhed bygger på tre hovedsøjler: For det første tilgængelig national industriel kapacitet; for det andet industrielt grænseoverskridende samarbejde, især på grund af moderne økonomiers indbyrdes afhængighed; og for det tredje, samfundets parathed til at acceptere militærindustrien som en nødvendig genstand i et omfattende forsvarssystem, som er nødvendigt for at overvinde enhver hybrid eller traditionel krigsførelsesudfordring i det 21. århundrede.

Udfordringer relateret til forsyningssikkerhed fik eksperter og offentlig opmærksomhed under COVID-19-pandemien, og de påvirker fortsat de fleste lande pga den russiske invasion af Ukraine. Denne krig på det europæiske kontinent bekræftede igen, at alle tre søjler for forsyningssikkerhed er afgørende for at løse kriser i mange politiske sektorer - det være sig sundhedspleje eller intern og ekstern global sikkerhed.

Med hensyn til ekstern sikkerhed ser jeg afhængigheden af ​​disse søjler som følger. Først kommer den tilgængelige industrielle kapacitet og uafbrudte tilgængelighed af dens output, herunder oplagring af råmaterialer. Krig i Ukraine fremhævede, at vestlige demokratier ikke er klar til en fuldskala konventionel krig; det er lige meget, om krigsteatret er på det europæiske kontinent eller en anden del af verden.

At stræbe efter det passende afkast af investeringen og "just in time"-leverancer er fremragende effektivitetsmålende værktøjer i enhver økonomi. Men det viser sig, at de ikke burde være 100 % overførbare til forsvarsindustrien; i øjeblikket er der flaskehalse for råmaterialer og komponenter samt værktøjs- og personaleudfordringer til industrifremgang, som hæmmer overgangen fra fredstid til krigstidsproduktion.

Nationale regeringer og multinationale organisationer arbejder nu ihærdigt på kortlægning af industriel base og forsøger at udsende det rette efterspørgselssignal til forsvarsindustrien. For at sikre "forsyningsgaranti" skal langsigtede forpligtelser være på plads.

For det andet er det industrielt grænseoverskridende samarbejde. Den transatlantiske forsvarsindustri skal forenes, da medlemmerne er historisk forbundne og deler fælles værdier. Industrimedlemmer, der er konkurrenter i fredstid, skal blive partnere i krigstid, da NATO og EU bevæger sig væk fra interoperabilitet til udskiftelighed, hvilket også omfatter overførsel af teknologi.

Letland, som medlem af begge organisationer, gør allerede det. Vores industri producerer ubemandede luftfartøjer, ubemandede landkøretøjer og ammunition til små våben, og den tester de nyeste 5G-teknologier i overensstemmelse med NATO og EU-standarder for at sikre, at vi alle stræber efter samme kvalitet og kvantitet. Deling er omsorgsfuldt, og i den globaliserede verden, som nu bevæger sig mod en værdibaseret regionalisering, er de bånd og forsyningskæder, vi deler, afgørende.

Et godt eksempel på en sådan regionaliseret tilgang er vores fælles program for fælles pansrede køretøjer med Finland, Sverige (begge slutter sig endeligt til NATO) og Tyskland, hvor en fælles sekshjulstrækker platform er og vil blive brugt.

Disse to søjler udgør kernemobiliseringskapaciteten for de væbnede styrker – en udviklet, værdibaseret regionaliseret industri, der er i stand til at skifte til krigstidsproduktion og levere udskiftelige kapaciteter klar til at blive mobiliseret og i fællesskab brugt til at tackle kriser.

Sidst men ikke mindst af de tre søjler kommer forståelsen af ​​et omfattende forsvar i alle samfundssektorer – og at være opmærksom på aktuelle sikkerhedsudfordringer. En af mine poster i regeringen er vicepremierminister for omfattende nationalt forsvar. Mine ansvarsområder omfattede at udvikle og implementere et omfattende nationalt forsvar i Letland i løbet af de sidste fire turbulente år. Med COVID-19 gjorde vi vores hjemmearbejde og lærte, at selv i demokratier, i krisetider, skal der være nogen, der har ansvaret.

Nu lærer vi meget af Ukraine, herunder hvordan de bruger den omfattende tilgang til at forsvare deres land mod aggressoren.

Disse udfordringer og erfaringer under COVID-19 og fra vores ukrainske partnere viser os betydningen af ​​krisestyringskapaciteter (herunder kravet om råmateriale- og ressourcelagre), samt behovet for, at regeringer er en nøgleinteressenter i forsvaret industri.

For at tilføje til citatet af general Omar Bradley - at "amatører taler strategi, fagfolk diskuterer logistik” – timing har også betydning. Vi har magtfulde organisationer - NATO og EU - der er i stand til at tackle disse spørgsmål stift. Det eneste, der skal til for at få succes, er politisk vilje og politisk mod.

Artis Pabriks er Letlands forsvarsminister.

Tidsstempel:

Mere fra Forsvarets nyhedsudtalelse