The Last Taxi Review – Leaving The Meter Running

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

The Last Taxi har en spændende idé i hjertet, men i sidste ende bør du holde måleren kørende. Her er vores anmeldelse af The Last Taxi.

Siden lanceringen af Papers, Please i 2013 bragte konceptet med det mørke satiriske simulationsspil til alles bevidsthed, har der været en støt stigning i antallet af spil, der eksperimenterer med konceptet. Udvikleren ZenFri er den seneste til at prøve et VR-spin på ideen med The Last Taxi.

Spilleren indtager rollen som den eneste menneskelige taxachauffør i en mørk, dystopisk megaby, hvor udbredt robotautomatisering har efterladt de tilbageværende mennesker til at knokle for at få enderne til at mødes. Spillerkarakteren køber en modificeret flyvende taxa af den lidt lyssky Buck, som også fungerer som tutorialudbyder, der informerer spilleren om de forskellige funktioner i førerhuset, du nu er ansvarlig for. Buck fungerer også som vores første billetpris og giver den første chance for at få styr på mekanikken og lære det grundlæggende i, hvordan man gør kunden glad.

Desværre begynder skuffelserne med det samme. Førerhuset kører selv ned ad en forudbestemt rute for hver billetpris. Afspilleren behøver kun at betjene funktioner som forrudeviskerne og hornet, og vigtigst af alt reagere korrekt på din kundes samtale, hvor de bedste svar øger din stjernebedømmelse og dermed tjener dig flere penge. Du kan også vælge at optage enhver samtale, der ser ud til at indeholde beviser for ulovlig aktivitet og sende dem til politiet for en pæn pengebelønning.

Det er klart, at dette ikke er Crazy Taxi, og retfærdigt set er det ikke meningen. Men det er mærkeligt at blive sat i førersædet af et køretøj og ikke i det mindste have kontrol over dets retning. Selv måling af subtile ændringer i køremønstre for at påvirke din samlede vurdering ville have givet The Last Taxis gameplay en smule mere substans.

En underudnyttet mekaniker er strømsystemerne til de forskellige kabine-gadgets og de mods, du kan anskaffe, mens du spiller. Disse er drevet af dit blod ved hjælp af et hætteglas, som indsættes i bagsiden af din hånd. Ekstra hætteglas koster penge, og du skulle tro, at overforbrug af dette unikke strømsystem ville have en vis håndgribelig effekt på dit velvære; måske en visuel effekt for at vise spillerkarakteren blive sløv af blodtab. Men nej – at blive tvunget til at købe ekstra hætteglas er den eneste ulempe.

Selve verden virker interessant; et stærkt lagdelt cyberpunk-samfund med skarpe skel mellem de, der har og de, der ikke har. Der er masser af viden tilgængelig, ikke kun i førerhusets samtaler, men også i de forskellige digitale avisartikler, du kan læse, når du har tid. Det er bare en skam, at dette ikke er udforsket mere i dybden, eller ordentligt integreret i gameplayet. Der er forskellige moralske dilemmaer, men de eneste konsekvenser synes at være med hensyn til din banksaldo, som får dig til at føle dig mærkeligt distanceret og upåvirket, selv af nogle af de mere hjerteskærende historier, der passerer ind på bagsædet af din taxa.

Der er ingen undertekster, så den eneste måde at vide, hvad dine kunder siger, er at lytte godt efter, hvilket giver nogle tilgængelighedsproblemer. Førerhusets 'konsol' kan justeres med i spillet, men selvom det virker logisk, at en taxakørselssimulator skal spilles siddende, gør det faktisk at sidde ned det svært at se ordentligt på førerhusets skærme, uanset hvordan du justerer konsollen.

Dette fremhæver en særlig bekymring med The Last Taxi – hvorfor skulle den være i VR? Spillet ser ikke ud til at drage fordel af den ekstra fordybelse af VR-opsætningen. Det er ofte besværligt at interagere med kabinens gadgets, og omgivelserne skimtes kun gennem den smalle åbning af dine taxavinduer. Det er svært at afgøre, hvad VR-aspektet giver, som et lignende 'fladt' spil ikke ville.

The Last Taxi har i det mindste en kompetent sammensat verden. Kunststilen og animationen er stiliseret og rimeligt behagelig at se på, på trods af lejlighedsvise problemer med læbesynkronisering. Selvom anti-aliasing på grænserne skal justeres, da den måde, alt fuzzer på i kanterne, hvilket er meget distraherende. Den generelle æstetik ser ud til at gå efter 70'er/80'er throwback cyberpunk, som set med tutorial karakter og hans hæslige strikkede tanktop eller de mørke megabymiljøer, der er gennemblødt af forurening, kun lejlighedsvis oplyst af glimt af neon.

Musikken er mærkeligt upassende. Soundtracket drejer mod melankolske klavernumre, som er fine til nogle af de triste historier, som dine kunder udtrykker, men ellers slet ikke passer til den generelle følelse af verden. Udviklerne ville have været bedre stillet at tage et blad fra Bladerunners bog og gå efter et Vangelis-inspireret elektronisk/synth-soundtrack.

Lyddesignet er ellers fint, hvor de forskellige kabinefunktioner giver rimeligt tilfredsstillende klik, bip og andre lyde. Stemmeskuespillet er meget godt, hvilket er lige så godt, da disse samtaler giver størstedelen af gameplay og interaktion. Karakterer som robothjælperen har en elektronisk modulering for at få dem til at lyde passende kunstige, mens de stadig bevarer en betydelig grad af personlighed.

Et problem med The Last Taxi er med hensyn til dens læssetider og stabilitet. Det kan tage mere end fem minutter at indlæse, og vil nogle gange gå ned ved opstart. Der er andre stabilitetsproblemer i selve spillet, hvilket gør det til en frustrerende oplevelse og taler om et behov for yderligere optimering.

The Last Taxi Review – Final Impressions

Den centrale forudsætning for The Last Taxi er interessant og solid, og den verden, der er skabt omkring den, har et vist potentiale, men den mangler den høje indsats og desperation fra Papers, Please, for ikke at nævne potentialet for enhver køremekanik. I stedet engagerer spilleren sig med en kompetent lavet Uber-chaufførsimulator, der prøver at jonglere med din banksaldo og sige de korrekte beroligende ord til din kunde for at få dem til at give dig en høj vurdering. Resultatet er ubehageligt tæt på det virkelige liv for dem, der nogensinde har arbejdet i en kundeservicerolle.

The Last Taxi havde et sådant potentiale til at skabe et interessant, interaktivt univers, men formår i sidste ende ikke at udnytte sine forudsætninger ordentligt. Spillet mangler dybde, og dets halvhjertede forsøg på politisk satire falder pladask i en oplevelse, der mangler væsentlig gennemslagskraft.

UploadVR har for nylig ændret sine retningslinjer for anmeldelser, og dette er en af vores nye umærkede anmeldelseskategorier. Du kan læse mere om vores gennemgå retningslinjer her.

Hvad syntes du om vores anmeldelse af The Last Taxi? Fortæl os det i kommentarerne nedenfor!

Tidsstempel: 22. Juni, 2022