Siden 1970'erne har Danmark haft tradition for at indgå aftaler med bred konsensus på tværs af det politiske spektrum om energi- og miljøpolitiske spørgsmål. Politisk stabilitet har været afgørende for at sikre kontinuerlige investeringer og fastlægge ambitiøse, langsigtede mål. I denne henseende har offentlig-private partnerskaber vist sig at være en meget vellykket måde at udtænke løsninger på mange udfordringer for bæredygtig udvikling.
Effektive offentlig-private partnerskaber har gjort det muligt for skiftende danske regeringer at vedtage regler og programmer med støtte fra erhvervslivet og sikre succesfuld implementering og overholdelse. Den danske måde at drive offentlig-private partnerskaber på er præget af åbenhed og høj grad af samfundsmæssig tillid. Ud over at udnytte styrkerne fra offentlige og private interessenter forsøger den danske model at afbøde de uundgåelige drejninger, der står over for på en ukendt vej.
Mens den offentlige sektor leverer de ambitiøse langsigtede mål og stabile rammebetingelser, leverer den private sektor den innovation, løsninger og investeringer, der skal til for at nå visionerne. Som et aktuelt eksempel er Danmarks 14 branchespecifikke klimapartnerskaber, initieret af regeringen i 2019, et instrument til at realisere Danmarks 2030-klimamål. Brancheledere fra Ørsted, Mærsk og Danfoss spænder fra energi og finansiering til byggeri og transport, og har fået til opgave at formulere hver sektors bidrag til kulstofreduktioner. Enkelt sagt er det en grøn køreplan for industrierne. Samlet har klimapartnerskaberne produceret mere end 400 anbefalinger, hvoraf mange er ved at blive integreret i den nationale politik.
At samle de normalt adskilte aktører fra energi- og miljøområdet er ikke nyt. Tillidsfuldt samarbejde på tværs af sektorer og brancher har længe været en nøgleingrediens i den danske måde at innovere og drive forretning på. Et eksempel på dette er koblingen mellem vand- og energisektoren, hvor slam fra renseanlæg bruges til at producere el og varme. Samarbejdet mellem danske aktører som Rambøll, et miljørådgivningsfirma, Biofos, et spildevandsrensningsselskab, og offentlige forsyninger i byerne Tårnby, Odense og Aarhus har vist store resultater. Lignende bindinger inden for klimatilpasning har medført løsninger, der forhindrer oversvømmelser i byer, samtidig med at de skaber grønnere, mere modstandsdygtige byer med god levedygtighed. Gennem årtiers arbejde på tværs af faglige grænser har vi lært, at effektiv sektorintegration kræver en pragmatisk tilgang og en eksperimenterende tankegang. Men i højere grad kommer det tilbage til stabilitet og tillid.
Alle er måske ikke enige om tiltagene og hastigheden, men spiller hver især en vigtig rolle på rejsen mod det fælles mål: en grønnere fremtid. Konstruktivt og engageret samspil er nøglen til, at enhver samfundsændring kan lykkes. Det gælder offentlige myndigheder på nationalt og lokalt plan, erhvervslivet, investorer, akademisk verden og borgere.
Hvad lærte vi undervejs?
Konklusionen på Danmarks læringskurve gennem de seneste årtier taler højt og tydeligt: Grøn forretning er god forretning. At investere i vedvarende energi, vand, energieffektivitet og ressourceoptimering giver god økonomisk mening.
I dag har mere end 75,000 danskere grønne job ud af en national arbejdsstyrke på omkring 2.8 millioner mennesker.
Hver gang der sættes én gigawatt havvind op i Danmark, sikres 14,600 arbejdspladser i danske virksomheder. I dag har mere end 75,000 danskere grønne job ud af en national arbejdsstyrke på omkring 2.8 millioner mennesker. Fremadrettet kan realiseringen af det danske 2030-klimamål om at reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 skabe op mod 300,000 grønne job.
Med en årlig omsætning på omkring 39 milliarder dollar er Danmarks grønne økonomis andel af BNP omkring 11 procent, mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet. Med omkring 12 procent af den samlede danske eksport er den grønne andel af energi- og vandteknologieksporten vokset med mere end 55 procent siden 2010 – sammenlignet med en stigning på 35 procent i den samlede eksport af danske varer. Grønne teknologier står i dag for mere end tre fjerdedele af den samlede danske energi- og vandteknologieksport.
Når det kommer til forskning og udvikling inden for grønne teknologier, skiller fordelene ved en hel-i-samfundstilgang sig også ud. I dag kan Danmark prale af flere virksomheder, der har globalt førende positioner inden for energi- og miljøindustrien, og intet andet OECD-land viser en tilsvarende udvikling af grøn teknologi målt i patentansøgninger. Gevinsten ved offentlig-privat binding udmønter sig yderligere i bæredygtig finansiering, hvor arven fra langsigtede forpligtelser har resulteret i en række banebrydende kapitalforvaltere. I 2019 forpligtede Danmarks pensionsbranche sig til at investere mere end 55 milliarder dollars i grønne initiativer frem mod 2030. Kun to år senere ser dette mål ud til at være sikkert inden for rækkevidde. På nationalt plan afsatte Danmark også 60 procent af EU's COVID-19-genopretningsmidler til grønne initiativer, mod de nødvendige 37 procent.
Vi har alle brug for verden mere, end verden har brug for os
Den globale efterspørgsel efter fremskyndet og koordineret klimaindsats er tydelig. Mens Danmarks gennemprøvede løsninger og langvarige forsøg med grøn omstilling og offentlig-private partnerskaber kan vise sig værdifulde, er effekterne kun en dråbe i havet. Medmindre de klarer sig globalt.
Danmark står for 0.1 procent af den globale CO2-udledning. Ved at køre den globale vej til netto-nul tilbyder dens nationale indsats kun meget lidt inspiration. Inspiration, der står på skulderen af samfundsindsatsen, der understreger, hvorfor offentlig-privat indsats er afgørende i bestræbelserne på at udvikle teknologier, politikker og partnerskaber for at fremskynde den grønne omstilling. Frem for alt byder Danmark på et 50-årigt stærkt fundament og en grøn arv med velfunderede løsninger, som forhåbentlig kan vise vejen for større økonomier.
Da den hverken er en sølvkugle eller en selvstændig, er den danske historie blot en følelse af, at tillid, kontinuitet og forpligtende forpligtelser betaler sig. Som sådan skal det ses som et vidnesbyrd om at placere offentlig-private partnerskaber og globalt samarbejde i centrum for grøn omstilling.
