Vind og sol var EU's største elkilde i 2022 for første gang nogensinde

Vind og sol leverede mere af EU's elektricitet end nogen anden strømkilde for første gang nogensinde i 2022, viser ny analyse.

De leverede tilsammen en rekordhøj femtedel af EU's elektricitet i 2022 – en større andel end gas eller atomkraft, ifølge en indberette af klimatænketanken Glød.

Rekordtilførsler af ny vind og sol i 2022 hjalp Europa med at overleve en "tredobbelt krise" skabt af restriktioner på russiske gasforsyninger, et dyk i vandkraft forårsaget af tørke og uventede nukleare udfald, siger analysen.

Omkring 83 % af faldet i vand- og atomkraft blev dækket af vind og sol – og faldende efterspørgsel efter elektricitet. Resten blev mødt af kul, som voksede i et langsommere tempo, end nogle havde forventet midt i et fald i forsyningerne af fossile brændstoffer fra Rusland.

Solenergiproduktionen i hele EU steg med rekordhøje 24 % i 2022, hvilket hjalp med at undgå 10 mia. EUR i gasomkostninger, ifølge resultaterne. Omkring 20 EU-lande hentede en rekordstor andel af deres strøm fra solenergi, herunder Holland, Spanien og Tyskland.

Væksten i vind- og solenergi forventes at fortsætte i år, mens vand- og atomproduktion sandsynligvis vil komme sig. Som et resultat heraf kan fossilt brændstofs elproduktion falde med hidtil usete 20 % i 2023 – det dobbelte af den tidligere rekord observeret i 2020, anslår analysen.

Rekord vedvarende energi

Vind og sol genererede rekordhøje 22.3 % af EU-elektriciteten i 2022, og overhalede for første gang nukleare (21.9 %) og gas (19.9 %), ifølge analysen og vist i diagrammet nedenfor.

Det kommer efter, at vind og sol overhalede vandkraft i 2015 og kul i 2019.

Andele af EU's elproduktion efter kilde, 2000-22, %. Kilde: Glød. Kort af Carbon Kortfattet brug af Highcharts.

Det nye vartegn afspejler både rekordvækst i vind- og solenergi i Europa og et uventet dyk i atomkraft i 2022.

Sidste år stod Europa over for en "tredobbelt krise" for sine energiforsyninger, siger rapporten.

Den første driver var Ruslands invasion af Ukraine, som sendte chokbølger gennem det globale energisystem.

Før angrebet hentede Europa en tredje af sin gas fra Rusland. Men krigsudbruddet så Rusland begrænse gasforsyningen til Europa og nyt EU sanktioner om olie- og kulimport fra landet.

På trods af omvæltningen forblev EU's gasproduktion stabil i 2022 sammenlignet med 2021. 

Det skyldes i høj grad, at gas allerede var dyrere end kul i det meste af 2021, siger analysehovedforfatter Dave Jones, leder af dataindsigt hos Ember. Han fortæller til Carbon Brief:

"Der var ingen yderligere gas-til-kul-skift mulig i 2022."

De andre store bidragydere til krisen var fald i forsyningerne af både atomkraft og vandkraft, forklarer rapporten:

"En tørke på ét ud af 500 år i hele Europa førte til det laveste niveau af vandkraftproduktion siden mindst 2000, og der var udbredte uventede franske atomafbrydelser, lige da tyske atomenheder lukkede."

Dette skabte et gap i produktion svarende til 7 % af Europas samlede elefterspørgsel i 2022, siger rapporten.

Omkring 83 % af denne forskel blev dækket af vind- og solenergi – og et fald i efterspørgslen efter elektricitet. (Elektricitetsefterspørgslen faldt med 8 % i sidste kvartal af 2022 sammenlignet med 2021 – drevet af en kombination af mildt vejr og offentlig indsats for at reducere energiforbruget, ifølge Ember.)

Solenergiproduktionen steg med rekordhøje 24% i 2022, hvilket hjalp med at undgå €10 mia. i gasomkostninger, ifølge Ember. Dette skyldtes rekordhøje installationer på 41 gigawatt (GW) i 2022 – næsten 50 % mere end der blev tilføjet i 2021.

Fra maj til august, solenergi forudsat 12 % af EU's magt – over 10 % for den første sommer i historien.

Omkring 20 EU-lande hentede en rekordstor andel af deres energi fra solenergi i 2022. Førende var Holland, som producerede 14 % af sin strøm fra solenergi – og overhalede kul for første gang.

Andre steder kørte Grækenland udelukkende på vedvarende energi i fem timer i oktober 2022, ifølge Ember. Landet forventes også at nå sit 2030-mål for solkapacitet på 8GW ved udgangen af ​​dette år - syv år for tidligt.

Ingen rolle for kul

Da lande forsøgte at erstatte fossile brændstoffer fra Rusland i begyndelsen af ​​2022, var der flere EU nationer signaleret, at de overvejede at øge deres afhængighed af kulkraft.

Den nye rapport finder dog, at kul spillede en minimal rolle i at hjælpe EU med at tackle sin energikrise.

Kun en sjettedel af faldet i atomkraft og vandkraft i 2022 blev mødt af kul, ifølge analysen. 

Og i årets sidste fire måneder – da temperaturerne begyndte at falde – faldt kulproduktionen med 6 % sammenlignet med samme periode i 2021. Dette var primært drevet af faldende elefterspørgsel, står der i rapporten.

Den tilføjer, at de 26 kulenheder, der blev bragt tilbage som nødberedskab, kørte med kun 18 % kapacitet i de sidste fire måneder af 2022. Ni af de 26 kulenheder leverede overhovedet ingen produktion.

Samlet steg kulproduktionen med 7 % i 2022 sammenlignet med 2021, hvilket øgede emissionerne fra EU's elsektor med næsten 4 %. Rapporten siger:

»Det kunne have været meget værre: Vind, sol og et fald i efterspørgslen efter elektricitet forhindrede en meget større tilbagevenden til kul. I sammenhæng var kulstigningen ikke væsentlig: Kulkraft forblev under 2018-niveauet og tilføjede kun 0.3 % til den globale kulproduktion."

2023-udsigterne

Væksten i vind- og solenergi forventes at fortsætte i år ifølge industriens skøn, siger rapporten.

Samtidig forventes både vandkraft og atomkraft at komme sig – med EDF prognoser at mange af dets franske atomkraftværker vil komme online igen i 2023. 

Som et resultat af disse faktorer kan elproduktionen af ​​fossile brændstoffer falde med hidtil usete 20 % i 2023 – det dobbelte af den tidligere rekord observeret i 2020, forudser analysen. Rapporten siger:

"Kulproduktion vil falde, men gasproduktion, som forventes at forblive dyrere end kul indtil mindst 2025, vil falde hurtigst."

Nedenstående diagram viser, hvordan vækst i vind- og solenergi – såvel som et fortsat fald i efterspørgsel efter elektricitet – kan få produktionen af ​​fossile brændstoffer til at falde i 2023.

Jones tilføjer, at resultaterne viser, at energikrisen "uden tvivl har fremskyndet Europas elektricitetsomstilling". Han siger:

"Ikke alene er de europæiske lande stadig forpligtet til at udfase kul, de stræber nu også efter at udfase gas. Europa skynder sig mod en ren, elektrificeret økonomi, og dette vil blive vist fuldt ud i 2023. Forandringerne kommer hurtigt, og alle skal være klar til det."

• SEO Powered Content & PR Distribution. Bliv forstærket i dag.
• Platoblokkæde. Web3 Metaverse Intelligence. Viden forstærket. Adgang her.
• Kilde: https://www.carbonbrief.org/wind-and-solar-were-eus-top-electricity-source-in-2022-for-first-time-ever/